anette TJÆRBY

 

Jeg portrætterer menneskets utallige udtryk og attituder med det mål:

At fange udtryk, der gør indtryk.

Nærvær og intensitet er to ting som spiller en vigtig rolle i mit kunstneriske udtryk. Jeg starter i det abstrakte og ender i det forfinede og detaljerede, som ofte får et skævt og uventet twist. Inspirationen finder jeg i ansigtets udtryk, i skønhed og i gådefulde blik. 

Mine værker opstår i spændingsfeltet mellem det kontrollerede og det eksperimenterende. På den ene side arbejder jeg bevidst og struktureret med komplementærfarver og det gyldne snit. På den anden side lader jeg tilfældighederne råde og føre mig af nye veje. Og det er netop dér, når jeg eksperimenterer og udfordrer, at nye og overraskende farvesammensætninger opstår og skaber liv og udtryk. Udtryk, der gør indtryk.

Jeg arbejder med maleriet på både lærred og papir, men eksperimenterer også med andre flader som spejl og beton. Her har jeg fundet min helt egen stilart i et intenst og nærværende udtryk med stærke maleriske strøg, farver, detaljer og kontraster.

Særligt kontrasterne er vigtige:

  • Det grove mod det fine i motiv og materialer

  • Det detaljerede kontra det abstrakte og udviskede

  • Kontraster i kultur og sind

  • Det rå og tilfældige mod det planlagte og kontrollerede

  • Det gådefulde mod det åbenlyse

Mit atelier ligger i hjertet af Jylland. I Ikast. Jeg er uddannet produktudvikler/designer inden for tekstil og har i mere end 20 år arbejdet med formgivning, farver og det grafiske udtryk. I 2012 gik jeg all-in og forfulgte min drøm om at være kunstner på fuld tid. Noget jeg aldrig har fortrudt!

Anette Tjærby     Tranehøj 13     7430 Ikast     anette@tjaerby.net     +45 25 62 68 00  

web: 

byhuus_logo_web.png